I chok over at vente tvillinger?

Hvis du lige har fået at vide, at du venter tvillinger, befinder du dig sandsynligvis stadig i chokfasen.

For nogle er det en overlykkelig oplevelse, måske især hvis I længe prøvet at få børn uden held – og nu får to på én gang.

For andre er chokfasen mere smertefuld og måske præget af sorg og bekymring, hvor rigtig mange ting kan fylde, men særligt sorgen over ikke at opleve at få ét barn og frygten for ikke at have kærlighed nok til to (eller flere) kan fylde.

Nedenfor kan du læse om nogle af de “forbundte” tanker, som kan fylde i starten. Der er andre artikler, hvor du finder information om, hvad du kan forvente i den første tid og hvordan I kan håndtere de udfordringer, som er knyttet til tvillingeforældreskabet.

Velkommen til en unik og særlig rejse ind i tvillingeforældreskabet – og lad mig berolige dig med, at en dansk undersøgelse har vist, at tvillingeforældre ville vælge tvillinger igen, hvis de fik valget mellem et barn eller tvillinger.

Læs resten

Spejl-tvillinger

Spejltvillinger er et særligt fænomen, hvor enæggede tvillinger har spejlvendte træk. Dette gør sig gældende for ca. 25% af alle enæggede tvillinger.

Her kan du læse om, hvad det vil sige at være spejltvillinger, og hvordan spejltvillinger opstår.

Læs resten

Akut eller planlagt kejsersnit

Man skelner mellem akut og planlagt kejsersnit
Begge dele forgår ved oftest ved spinal/epidural rygmarvsbedøvelse (hvilket er en lokalbedøvelse), og kvinden er således ved bevidsthed under forløbet, og faderen kan være til stede. I langt de fleste tilfælde foregår akut kejsersnit således stille og roligt. Fuld narkose er uhyre sjældent. .

Forskellen på akut og planlagt kejsersnit er, at ved akut kejsersnit er fødslen allerede i gang og kejsersnittet fortages, fordi der opstår en situation, som er til fare for moderen eller børnene.

For sundhedspersonale er det vigtigt, at være klar over, at kvinder som har født ved kejsersnit har større risiko for at få en fødselsdepression. Dette gælder især flerlingemødre, fordi flerlingefødslen i sig selv forøger risikoen for at moderen udvikler en fødselsdepression.

Tvillinger oplever hinanden i fostertilværelsen

Der findes beretninger, om at efterladte tvillinger, der har mistet deres medtvilling, før de blev født, kan have en udefinerbar oplevelse af at have mistet noget, som de ikke har bevidste erindringer. Nogle fortæller, at de altid har haft en følelse af at mangle noget, at savne næsten en del af sig selv. Men hvad ved vi egentlig om, hvordan tvillinger oplever hinanden i fostertilværelsen?

Man kan ikke rigtig undersøge det ufødte barns psykiske liv og derfor er der ikke nogen dokumenteret viden om, hvordan tvillinger oplever hinanden i forstertilværelsen.

Vi ved dog en del om fosterets udvikling og dette sammen med ultralydsobservationer sammenholdt med observationer af nyfødte tvillingers samspilskontakt giver os alligevel en vis adgang til, hvordan tvillinger oplever hinanden, allerede inden de bliver født.

Læs resten

Gode råd til pårørende til tvillingeforældre, der har mistet en tvilling

Det kan være svært at være pårørende til forældre, der har mistet et barn, og har de mistet den ene af deres tvillingebørn, byder der sig nogle ekstra dilemmaer. Hvordan forholder man sig i grunden, og hvad kan man gøre for at støtte? Læs resten

Fædres fødselsdepression påvirker også barnets udvikling

Man har længe vidst, at mødres fødselsdepression kan påvirke barnets psykiske udvikling negativt, især hvis depressionen får lov at forsætte i længere tid. Man mener, at moderens følelsesmæssige tilstand påvirker mor-barn tilknytningen negativt, fordi en deprimeret mor pga. sin egen følelsesmæssig tilstand alt andet lige vil være mindre opmærksom på sit barns signaler og vil tilbyde færre positive samspils situationer.

En engelsk undersøgelse af 11.000 nybagte forældre har vist, at det ikke kun er mødrenes følelsesmæssige velbefindende, som påvirker barnets trivsel og udvikling, men at fædrenes følelsesmæssige velbefindende spiller en lige så stor rolle.

Læs resten

Igangsættelse af fødslen

55% af alle tvillinger fødes for tidligt dvs. før 38. graviditetsuge. Tvillinger regnes for fuldbårne, når de fødes i uge 38, og er fødslen ikke gået i gang i uge 38, anbefales det jf. Sandbjerg-guideline for gemelliforløsning (dvs. tvillingeforløsning), at fødslen sættes i gang.

Her kan du downloade en folder om igangsættelse af fødslen.

Tvillingeforældre er i større risiko for fødselsdepression

Cirka 10-14% af alle nybagte mødre rammes af fødselsdepression. Undersøgelse peger på at det tilsvarende tal for nybagte tvillingemødre ligger mellem 30-50%.

Fædres fødselsdepression er et relativt nyt forskningsområde, en dansk undersøgelse peger på at mellem 3-8% af alle nybagte fædre rammes af fødselsdepression. Læs resten