Tvillinger oplever hinanden i fostertilværelsen

Der findes beretninger, om at efterladte tvillinger, der har mistet deres medtvilling, før de blev født, kan have en udefinerbar oplevelse af at have mistet noget, som de ikke har bevidste erindringer. Nogle fortæller, at de altid har haft en følelse af at mangle noget, at savne næsten en del af sig selv. Men hvad ved vi egentlig om, hvordan tvillinger oplever hinanden i fostertilværelsen?

Man kan ikke rigtig undersøge det ufødte barns psykiske liv og derfor er der ikke nogen dokumenteret viden om, hvordan tvillinger oplever hinanden i forstertilværelsen.

Vi ved dog en del om fosterets udvikling og dette sammen med ultralydsobservationer sammenholdt med observationer af nyfødte tvillingers samspilskontakt giver os alligevel en vis adgang til, hvordan tvillinger oplever hinanden, allerede inden de bliver født.

Læs resten

Tvillingers psykologi er stadig præget af patologisk tradition, især mht adskillelse

Omkring 1940érne begynder forskere at interessere sig for tvillingeskabet og tvillingers psykologi. Indtil da har man siden 1922 primært været interesseret i tvillinger i forhold til forskning i arv/miljø spørgsmål. Dortothy Burligham udgiver de første 3 artikler om tvillingers psykologi og beskriver her en række vanskeligheder, som hun mener at være udløst af tvillingerelationen. Burlingham beskriver på denne baggrund tvillingeskabet som en maladaptiv og patologisk relation, der kan hæmme det enkelte barns udvikling og i værste fald medføre psykologisk fejludvikling, hvis ikke man griber ind i tvillingeskabet.

Det første studie af tvillingeskabet får store konsekvenser

Burlinghams konklusioner får store konsekvenser, for de bliver i høj grad en rettesnor for den videre forskning i tvillingeskabets psykologisk betydning, helt frem til vores nutid. År 2000 er udgivelsesår for den nyeste artikel, som jeg har kunnet finde, som ukritisk og uden stillingtagen til generaliserbarheden af hendes studie, citerer hendes konklusion.

Desværre siger Burlinghams studie meget lidt om almindelige tvillingers psykologi. Lad mig uddybe hvorfor. Så skal jeg bagefter komme ind på, hvordan det stadig præger holdningen til tvillinger. Læs resten

Tvillingers identitetsudvikling er ikke problematisk

Størstedelen af den sparsomme litteratur om tvillinger på dansk, der er rettet mod forældre og faggrupper, der har daglig kontakt med børn, er mere eller mindre baseret på en forestilling om, at det er vanskeligt for tvillinger at udvikle en selvstændig identitet, og at dette kan bunde i en forstyrret relation til moderen (Her og videre i artiklen bruges ordet mor; men det kan lige så vel være far eller anden vigtig omsorgsperson, der træder i rollen som forælder).  Dette på trods af at der ifølge den nyere forskning tilsyneladende er meget lidt belæg for at problematisere tvillingers identitetsudvikling.

Læs resten

Tvillinger deler ofte venner

To forskere fra Queensland University of Technology har undersøgt, hvordan tvillingers venskaber i de tidlige barndomsår adskiller sig fra enlingers venskaber. Undersøgelsen vedrørte 60 tvillingebørn i alderen 5-11år.

Først og fremmest fandt forskerne, at tvillingebørn ikke har et mindre antal venner end enlinger. Men at tvillingebørns venskaber især adskiller sig fra enlingers venskaber, fordi tvillinger ofte deler venner – det gør enlinger ikke. Læs resten

Tvillingers konflikter i børnegruppen

Tvillinger i samme børnegruppe kan have flere og mere intense konflikter med hinanden end andre jævnaldrende børn har med hinanden. Det kan indebærer, at tvillingernes indbyrdes forhold kan blive problematiseret. Meget afhænger dog af, hvilket syn man har på konflikter samt hvilken forståelse man har for, hvad det vil sige at være tvilling.

Læs resten

Rivaliserer tvillinger mere eller mindre end andre søskende?

Søskende er fra en tidlig alder hurtige til at reagere på enhver form for opmærksomhed, som deres søskende får, og de kan være optagede af at rivalisere om at være den, der får mest opmærksomhed. To undersøgelser har sammenlignet tvillinger med enkeltfødte søskende, herunder pseudotvillinger.  Læs resten

Hvordan udvikles identitet?

Identitet er ikke medfødt, det udvikles i samspillet med omgivelserne og grundlægges i det tidlige samspil mellem forældre og barn. Psykologen Erik Erikson er berømt for sin teori og hvordan identiteten udvikles i særlige psykosociale faser. Her præsenteres den nuværende empiriske viden om, hvordan identiteten udvikles uden relation til én specifik teori.

Læs resten

Hvad er identitet i grunden?

Begrebet identitet i den psykologiske betydning kan være svær at indkredse, men der det knytter an til vores oplevelse af, hvem vi er. Identitet kommer af det latinske “idem”, som betyder “det samme som”, og der er altså tale om en subjektiv oplevelse af sammehæng både i tid og i sted. Identitet handler således om: Læs resten

Tvillingeskabet hæmmer ikke andre nære relationer

Hidtidige antagelser om tvillingeskabets betydning har primært bygget på undersøgelser af hvor meget tid tvillingerne bruger sammen, hvor meget de ligner hinanden/bliver forvekslet mv..

På denne baggrund har man ment, at tvillingeskabet kunne blive problematisk for tvillingerne, hvis de kom til at idealisere tvillingeskabet eller identificere sig med deres tvillingeskab: ”Hvis tvillingeforholdet bliver så tilfredsstillende og nødvendigt for tvillingerne, at det begynder at ekskludere andre og kommer til at stå i vejen for den individuelle vækst, kan tvillingeforholdet begrænse frem for berige tvillingerne”.

Canadisk undersøgelse af over 200 tvillingepar

Forskere i Candana har nu via interview med over 200 tvillingepar, forsøgt at afklare, hvorvidt tvillingeskabet hæmmer tvillingerne i at etablere andre nære relationer. Læs resten

Fødselsrækkefølge har betydning for personligheden hos tvillinger

I alle samfund inddeler man i daglig tale mennesker i to grove psykologiske kategorier; nemlig på baggrund af køn og alder.

I nogle kulturer, hvor f.eks. livmoderen antages at være hellig, regnes den andenfødte på forskellige måde fo at have forrang, dvs. at den andenfødte antages at have flest af de egenskaber, som i den pågældende kultur regnes for at gode. I andre (vestlige) kulturer, som den danske, er der historisk tradition for, at den førstefødte har forrang, f.eks. har kongens førstefødte arvet tronen, herremandens førstefødte har arvet slægtsgården osv.

Læs resten