Forskning viser, at spædbørns gråd i det første kvartal primært kommer, når moderen ikke er i nærheden, hvorimod gråden i det sidste kvartal primært kommer, når moderen er i nærheden. Årsagen lader til at skulle findes i, at det ældre spædbarn er blevet bedre i stand til at bruge gråden som et kommunikationsmiddel.

Dette sandsynliggøres af, at der netop er sammenhæng mellem, hvor hurtigt moderen reagerede på spædbarnets gråd i det første halvår og hvor meget spædbarnet græder i det sidste kvartal: Jo langsommere moderen begyndte at trøste barnet når det græd i det første kvartal af første leveår, des hyppigere og længere græd barnet i det sidste kvartal.. Fordi der ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem hvor meget barnet rent faktisk græd i det første halvår og hvor meget det græd i det sidste kvartal, kan man altså ikke antage, at dette kan ikke tilskrives individuelle forskelle hos børnene (en medfødt tendens). Det er altså ikke sådan, at børn som græder meget i sidste kvartal også var børn som græd meget i det første halvår.

Derimod kan man konkludere, at de børn, som var vant til, at der går nogen tid, før de bliver trøstet, også har en tendens til at græde mere. Samtidig viste denne undersøgelse, at de børn, der ikke græd meget i sidste kvartal også var børn, der i højere grad brugte andre kommunikationsformer, så som ansigtsudtryk, gestus og stemme. Man kan altså antage, at barnet hurtigere får andre kommunikationsmuligheder til rådighed, hvis dets gråd ikke ignoreres for meget.

Dette underbygges af, at danske børn generelt græder mindre end f.eks. amerikanske og engelske. Danske mødre reagerer nemlig hurtigere på deres børns gråd end amerikanske og engelske.

Gråd er spædbarnets måde at fortælle dig, at der er noget, det behøver, også selvom det har ren ble, lige har spist, har bøvset og ikke er syg. Dette “noget” kan meget vel være fysisk nærhed, som er den største kilde til tryghed hos spædbørn. Og så er der jo i lyset af ovennævnte ingen god grund til at lade barnet ligge og græde – der er altså intet hold i myterne om, at de har godt af at lære, at man ikke kommer med det samme. Følelsesmæssigt vil denne manglende evne til at indvirke virkningsfuldt på sine omgivelser desuden kunne udgøre en sårbarhed i forhold til udviklingen af et robust selvværd.