Nyfødte har et neurologisk overlevelsessystem (reflekser), som hjælper dem igennem den første tids hjælpeløshed. Her kan du se en oversigt over hvilke medfødte reflekser, der er tilstede hos spædbarnet ved fødslen.
Refleks | Beskrivelse | Udviklingsforløb | Betydning |
Babinski | Når man rører fodbalden på en baby vil tæerne først spredes og så samles. | Forsvinder efter 8 til 12 måneder. | Til stede ved fødselen og forsvinder som funktion af normal neurologisk funktion og udvikling. |
Vejrtrækning | Regelmæssig og rytmisk indånding og udånding. | Permanent. | Forsyner kroppen med ilt og fjerne kuldioxid. |
Kravle | Hvis man presser på fodbalderne når babyen ligger på maven, vil armene og benene bevæge sig rytmisk som ved kravling. | Forsvinder efter 3 til 4 måneder, men kan komme tilbage ved 6 til 7 måneders alderen som en del af viljesmæssig kravling. | Uafklaret. |
Blinke med øjenlåg | Hurtig blinken med øjenlågene. | Permanent. | Beskytter mod over-stimuli som skarpt lys og fremmede objekter. |
Gribe | Hvis man presser en finger mod håndfladen, vil babyen gribe fat om fingeren. | Forsvinder efter 3 til 4 måneder og erstattes af viljesmæssig griben. | Til stede ved fødslen og forsvinder som funktion af normal neurologisk funktion og udvikling. |
Moro | Hvis en baby holdes oprejst og pludselig slippes vil babyen kaste hovedet bagover og krumme ryggen og gribe ud med armene. Refleksen kan også fremkaldes med pludselige høje lyde. | Forsvinder efter 6 til 7 måneder, selvom forskrækkelse ved høje lyde naturligvis er permanent. | Uafklaret – til stede ved fødselen og forsvinder som funktion af normal neurologisk funktion og udvikling. Måske en del af mor-barn tilknytning. |
Søgerefleks | Hvis man rører en baby på kinden, vil babyen dreje hovedet og åbne munden. | Forsvinder efter 3 til 6 måneder. | En del af amning. |
Sutterefleks | Når barnet får noget i munden sutter det automatisk på det. | Forsvinder i løbet af nogle uger og erstattes af viljesmæssig sutning. | Er en fundamental del af amningen. |
Gå | Hvis man holder en baby over en plan overflade, vil babyen lave gå-bevægelser med benene. | Forsvinder efter 2 måneder, men kan fremprovokeres under særlige omstændigheder. | Uafklaret – det er måske bare en slags sparke bevægelse, eller det er måske en del af den senere viljesmæssige gang. |
Et lille tip: Hvis dine nyfødte tvillinger falder i søvn, midt imens du sidder og ammer, så prøv at kilde dem på kinden eller inde i håndfladen eller under fødderne.