Alt her på sitet er baseret på specifik forskning om tvillinger/trillinger og/eller på generel psykologisk grundforskning i børns udvikling holdt op imod de unikke kår, tvillinger og tvillingefamilier har.
Tvillinger.Info er for dig, der søger forskningsbaseret, psykologfaglig og pædagogisk psykologisk viden om tvillinger og trillinger.
Du kan både finde artikler, der beskriver den nyeste forskning og mere generelle artikler omkring forældreskab, opdragelse og børneliv med fokus på tvillingefamilien og tvillingebørns udvikling.
Få gratis adgang til alt – opret dig som bruger
Sitet drives uden indtægtsgivende aktiviterer og reklamer.
For at få adgang til alle >150 artikler i fuld længde, skal du oprette dig som bruger. Det er gratis og uden nogen forpligtelser at oprette dig som bruger.
Du kan også følge Tvillinger.Info på Facebook. Her finder du også en månedlig brevkasse, hvor du kan få svar på spørgsmål om tvillinger.
Redaktørerne
- Helle Birkholm-Buch: cand.psych., Aut. psykolog, Specialist i Klinisk Psykologi, Børnesagkyndig, selvstændig praktiserende psykolog og tvillingemor (t.h.).
- Helene Schwarz Frederiksen: cand.pæd. i pædagogisk psykologi, tvillingefaglig rådgiver, underviser, foredragsholder og tvillingemor (t.v.)
Kvinderne bag Tvillinger.Info har begge forsket i tvillinger
Helle er den eneste psykolog i Danmark, som har præsenteret forskning på The International Congres for Twin Research: I 2004 vandt Helle “The Galton Award” på kongressen for verdens hidtil største nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie i 98% af danske kommuner. I 2012 præsenterede Helle et litteraturstudie om betydningen af tvillinger atypiske symmertriske tilknytning – deres indbyrdes tilknytningsmønstre – i forbindelse med skolestart.
Helene har i 2019 lavet den internationalt største undersøgelse af skolers praksis i et land – nemlig danske skolers praksis og overvejelser i forhold til tvillingers klasseplacering i hhv. hver sin eller samme klasse med deltagelse af knap halvdelen af alle danske skoler.
Formål med Tvillinger.Info
Vi har begge savnet lødig information om tvillinger og har derfor af egen interesse undersøgt og læst alt, hvad der er udgivet af forskning om tvillinger. Dette har bare gjort det endnu mere tydeligt, hvor stort behov der er for at komme myter og ammestuehistorier om tvillinger til livs.
Ud med myter og ammestuehistorier – ind med videnskab og grundforskning!
Det er vores ønske, at Tvillinger.Info skal bidrage til at udbrede forskningsbaseret viden om tvillingers særlige udviklingsvilkår og tvillingefamiliens vilkår.
Vi håber på, at Tvillinger.Info vil bidrage til, at forældre og fagfolk bliver bedre i stand til at tage vidensbaseret stilling til, hvordan det enkelte tvillingebarns udvikling bedst understøttes: Hvilke sårbarheder og ressourcer er knyttet til tvillingeskabet, og hvordan adskiller tvillingers indbyrdes relation sig fra enkeltfødte søskendes?
Kildehenvisninger og ophavsret
Alle informationer er ophavsretsligt beskyttet i henhold til den danske ophavsretslov § 22 og må ikke gengives uden henvisning til Tvillinger.Info og den pågældende forfatter til artiklen.
På grund af misbrug er alle kildehenvisninger fjernet på artikler på Tvillinger.Info. Det har vist sig, at tekst her på sitet næsten ordret er blevet gengivet i en bogudgivelse om tvillinger uden henvisning til Tvillinger.Info.
Hvis du ønsker at arbejde videre med et emne i forbindelse med dit studie, i forskningsregi eller anden professionel sammenhæng, er du altid velkommen til at kontakte os og få hjælp til at finde de kilder, du søger.
Fortid og fremtid
Tvillinger.Info har siden 2003 været Dansk Flerlingeforening – Frejas artikelsamling, men efter forældreforeningen lukkede i 2009 er sitet blevet drevet videre privat og på frivillig basis af psykolog Helle Birkholm-Buch. Sitet hed Flerlinger.Info frem til 2012.
Per november 2019 er der kommet nyt liv i sitet, fordi vi er blevet to redaktører. Helene Schwarz Frederiksen er nu medredaktør på Tvillinger.Info og kommer til på sigt at genoptage Helles tidligere tilbud om workshops og foredrag om tvillinger.
Har du lyst til at bidrage – vidensdele?
Måske er du faldet over et interessant emne, som bør uddybes på Tvillinger.Info eller en har en god idé til at gøre sitet bedre? Så skriv til os Facebook.
Måske har du en relevant faglig baggrund og lyst til at bidrage med en eller flere artikler?
Måske har du lyst til at dele en personlig beretning om, hvordan det er at være tvilling eller at være mor/far til tvillinger, som kan gøre andre klogere på, hvordan det opleves? Det ville absolut være relevant læsning her på sitet.
Skriv meget gerne til os på: tvillinger@tvillinger.info. (Vi laver Tvillinger.info på frivillig basis, så vi kan være nogle dage om at svare. Du er derfor også velkommen til at kontakte Helle på hendes arbejde, hvis det haster: www.birkholm.dk)
Journalist?
Har du brug for en faglig vinkel på tvillingeskabet eller tvillingeforældreskabet eller bare inspiration til et interessant emne vedrørende tvillinger, så kontakt os endelig.
Rigtig god læselyst!
Mange venlige hilsener
Helle og Helene