Når tvillinger skal starte i skole melder der sig ofte spørgsmålet om “hver sin eller samme klasse”.
Undersøgelser peger på, at det især er omkring skolestart, at forældre begynder at overveje, om tvillingerne skal hver for sig, men er hver sin klasse det bedste i forhold til det enkelte barns tilpasning til skolelivet og er det altid det bedste i forhold til det enkelte barns individuelle udvikling?
Hvilke særlige sårbarheder og ressourcer er der knyttet til at være tvillinger i forbindelse med skolestart i hhv. hver sin eller samme klasse? Hvilken betydning har køn og zygocitet (dvs. om de er enæggede eller tveæggede). Det er blot nogle af de spørgsmål, som du vil kunne finde svar på i disse artikler.
Den eksisterende tilgang til tvillingers skoleplacering tager udgangspunkt i den fejlopfattelse, at tvillinger er lige som alle andre søskende. Tvillinger har dog – især i skolen som kontekst – særegne udviklingsmæssige betingelser. Derfor må tvillinger forstås på deres egne præmisser, i modsat fald risikeres tvillingeskabet fejlagtigt at blive problematiseret, hvilket kan være hindrende for tvillingernes tilpasning til skolelivet.
Praksis i dag er desværre mere præge af myter end af evidens (dvs. videnskabeligt belæg for hvad der virker). De artikler, du kan læse her, gør op med disse myter.
Du kan også her finde artikler om tvillinger i børnegruppen, deres popularitet og venskaber. Derudover vil jeg anbefale dig, at læse mere om tvillingers indbyrdes forhold under “tvillingeskabet” i menuen foroven.
God læselyst!
- Eksisterende holdninger til tvillinger og skoleplacering
- Gode råd om håndtering af tvillingeskabet i skole og institution
- Hver sin eller samme klasse – hvad er praksis?
- Hver sin eller samme klasse – hvad ved vi i grunden?
- Hvordan udvikles identitet?
- Rivaliserer tvillinger mere eller mindre end andre søskende?
- Sådan reducerer du tvillingers søskendejalousi
- Tvillinger af samme køn har fælles venner
- Tvillinger deler ofte venner
- Tvillinger er i særlig risiko for at få ADHD diagnose
- Tvillinger placeres hyppigere i hver sin klasse
- Tvillingers konflikter i børnegruppen
- Tvillingers søskendejalousi og millimeterdemokrati
- Tvillingers typiske konflikter og gode råd til at håndtere dem