Alle menneskers søvn veksler mellem let drømmesøvn (såkaldt REM, “rapid eye movement” søvn) og dyb søvn.

Når man skifter fra dyb søvn til REM søvn, befinder man sig lige under grænsen for at vågne. Man registrer på et underbevidst plan, at alt er, som det hele tiden har været, og er der nye lyde, så er det nu, man meget let vågner ved den mindste forandring. For voksne sker dette skift cirka hvert 90. minut.

Problemet med spædbørns søvn er, at det langt ind i det første leveår følger et anderledes mønster; de veksler nemlig mellem dyb søvn og REM søvn cirka hvert 45. minut.

For nogle spædbørns vedkommende betyder det, at de vågner helt op ved næsten hvert eneste skrift mellem REM søvn og dyb søvn og har behov for en beroligende berøring fra deres mor eller far for at falde tilbage ind i søvnen.

For andres spædbørns vedkommende giver skiftet mellem søvnens stadier ikke samme anledning til at vågne helt op – i alt fald ikke hver gang. Og langt de fleste spædbørn vågner ved nogle skifte mellem REM søvn og dyb søvn og ikke ved andre alt afhængig af om andre behov som sult f.eks. trænger sig på.

Det er denne forskel mellem spædbørn og voksnes søvnmønster, som giver anledning til søvnmangel hos nybagte forældre og i udpræget og mere alvorlig grad hos tvillinge- og trillingeforældre.

Problemet ligger altså ikke i, at spædbørn ikke har lært at sove og skal trænes heri, men i at spædbørn biologisk set ikke udrustet til at sove dybt i længere tid ad gangen. Evolutionsmæssigt har det givetvis været meningsfuldt, at det forholdsvis sårbare menneskebarn vågner hyppigt og tiltrækker sig omsorgspersonernes beskyttelse i den farlige verden, som vores gener stadig den dag i dag er indrettet på, at vi leve i.

Problemet  med spædbørns sovemønster skal altså findes i, at forældre og spædbørns søvnmønster ikke passer sammen.

Individuelle variationer mellem spædbørns individuelle søvnmønstre er i langt højere grad udtryk for personlighed og individuelle forskelle i behovet for at mærke fysisk nærhed end det er udtryk for forældrenes kompetencer udi sovetræningsmetoder. Undersøgelser peger på, at ca. 1/3 af alle spædbørn har særlig stort behov for fysisk kontakt og derfor særlig vanskeligt ved at skulle falde til selv og berolige sig selv, når de i forbindelse med skift i sovemønsteret vågner let.

Der er ikke lavet nogen undersøgelser af, hvordan tvillingespædbørn sover afhængig af, om de sover alene eller sammen med hinanden. Undersøgelser af spædbørn, der sover sammen med deres mødre, peger på, at deres soverytmer i justerer sig i forhold til hinanden, således at de i vid udstrækning har hhv. dyb søvn og REM søvn samtidig. Teoretisk set vil det være lettere, at få tvillinger ind i samme sovemønster (og dermed lettere ind i en fælles rytme), hvis de sover sammen, fordi de her kan mærke hinanden og teoretisk set i en vis udstrækning vil justerer deres soverytme i forhold til hinanden.