Omkring 1940érne begynder forskere at interessere sig for tvillingeskabet og tvillingers psykologi. Indtil da har man siden 1922 primært været interesseret i tvillinger i forhold til forskning i arv/miljø spørgsmål. Dortothy Burligham udgiver de første 3 artikler om tvillingers psykologi og beskriver her en række vanskeligheder, som hun mener at være udløst af tvillingerelationen. Burlingham beskriver på denne baggrund tvillingeskabet som en maladaptiv og patologisk relation, der kan hæmme det enkelte barns udvikling og i værste fald medføre psykologisk fejludvikling, hvis ikke man griber ind i tvillingeskabet.
Det første studie af tvillingeskabet får store konsekvenser
Burlinghams konklusioner får store konsekvenser, for de bliver i høj grad en rettesnor for den videre forskning i tvillingeskabets psykologisk betydning, helt frem til vores nutid. År 2000 er udgivelsesår for den nyeste artikel, som jeg har kunnet finde, som ukritisk og uden stillingtagen til generaliserbarheden af hendes studie, citerer hendes konklusion.
Desværre siger Burlinghams studie meget lidt om almindelige tvillingers psykologi. Lad mig uddybe hvorfor. Så skal jeg bagefter komme ind på, hvordan det stadig præger holdningen til tvillinger. Læs resten