Hvordan oplever teenagetvillinger tvillingeskabet?

Når man spørger tvillinger i pubertetsalderen, hvad der fylder for dem i forhold til deres tvillingeskab, er de optaget af særligt nedenstående temaer:

  • Udvikling af egen individualitet og fornemmelse for egne styrker og svagheder
  • Håndtering af andres sammenligninger, og ”opdragelse” af andre til ikke at sammenligne
  • Negative følelser omkring det at være tvilling og håndtering heraf
  • Negative følelser omkring det at være tvilling, mens den anden har positive følelser heromkring og håndtering heraf
  • Jalousi mellem tvillingerne
  • Håndtering af forskelle mellem tvillinger i fysisk udvikling, uddannelses- og erhvervsmæssig succes samt i venskaber og relationer mv.
  • Balancegang mellem afhængighed og et tæt givende venskab.
  • At lære at tvillinger sammen skaber opmærksomhed, mens tvillinger hver for sig har brug for at udvikle sociale færdigheder for at opnå den samme opmærksomhed på egen hånd
  • Forældre som vil have at deres børn først og fremmest skal være tvillinger og først sekundært teenagere
  • Vokse ud af forældrenes stereotypier
  • At udtrykke sin individualitet ved at gøre det samme som sin tvilling