To forskere fra Queensland University of Technology har undersøgt, hvordan tvillingers venskaber i de tidlige barndomsår adskiller sig fra enkeltfødte søskendes venskaber. Undersøgelsen vedrørte 60 tvillingebørn i alderen 5-11år.
Først og fremmest fandt forskerne, at tvillingebørn ikke har et mindre antal venner end enlinger. Men at tvillingebørns venskaber især adskiller sig fra enkeltfødte søskendes venskaber, fordi tvillinger ofte deler venner – det gør enkeltfødte søskende ikke.
Som det fremgår er enæggede tvillinger den type tvillinger, som er mest tilbøjelig til at dele venner; faktisk deler 65% af alle de enæggede tvillinger venner og tvillingerne beskriver det selv som forholdsvis uproblematisk.
60% af tveæggede tvillinger af samme køn deler venner, hvilket er næsten lige så hyppigt forekommende som blandt enæggede, men de tveæggede adskiller sig især fra de enæggede ved at have flere konflikter omkring det at dele venner. De tveæggede tvillinger af samme køn stiller flere betingelser (udtrykt f.eks. i ”hvis-så”-sætninger) i forhold til det at dele venner: ”hvis du skal lege med X og mig, så skal jeg også ….:”. Undersøgelsen præsenterer ingen forklaring på denne forskel mellem enæggede og tveæggede af samme køn – men det kan tænkes, at enæggede tvillinger oftere har sammenfaldende ønsker og behov. Af de tveæggede af samme køn havde tvillingepigerne flere konflikter end tvillingedrengen omkring at delevenner. Årsagen hertil kendes ikke, men det er muligt, at det skyldes at pigers venskaber i denne alder oftere er en til en og drenges venskaber oftere med flere på én gang.
Dreng/pige tvillinger søger ikke hinanden, når de er i kønsspecfikke kontekster, som f.eks. skolen, hvor drenge og piger oftest leger hver for sig. Dreng/pige tvillinger er således også den type tvilling, som er mindst tilbøjelig til at dele venner. Det er kun 25% af dreng/pige tvillingerne, som deler venner. De beskriver selv deres venskab med medtvillingen, som noget der især er relateret til hjemmet – altså i fravær af andre venner.
Endelig fandt undersøgelsen, at der var en lille gruppe af tvillinger (på tværs af ovenstående tvillingetyper), som egentlig ikke kunne beskrives som værende hinandens venner eller som havende et nært forhold. Og for denne gruppe gav det ingen mening, at undersøge om de delte venner, fordi tvillingerne ikke kunne betegnes som værende hinandens venner.
Størstedelen af tvillingerne af samme køn (dvs. både enæggede og tveæggede af samme køn) tilstræber således selv at dele venner, og det er tilsyneladende ikke en socialt hindring for dem, for de har lige så mange venner som enkeltfødte børn. Der er således intet, der taler for, at man uden anden grund bør tilstræbe at tvillinger får egne særskilte venskaber, medmindre de selv vælger det.