Tvillinger kan have konflikter om uendelig mange ting, og nogle gange opleves det som om, de ikke laver andet end at skændes og slås. Her kan du læse om nogle af de helt typiske konflikter mellem tvillinger og få gode råd til, hvad du kan gøre i de forskellige situationer.
Fokus i denne artikel er på konflikter mellem tvillingerne og ikke forældres konflikter med børnene. Mange af rådene nedenfor kan bruges i forskellige konfliktsituationer og ikke kun på den konkrete situation, som de er beskrevet i forhold til.
[restrict … ]
Indhold
Konkurrence – om at komme først og være først
Tvillinger kan konkurrere indædt om mange ting, f.eks. om at komme først og være den første til at gøre noget bestemt. Verden kan synes at gå under, hvis man f.eks. kommer til at kysse den ene godnat før den anden, eller hvis den ene får trykket på knappen i elevatoren, og den anden synes, at det var hans tur, og når den ene er kommet først, så er løbet ligesom kørt. Måske du også kender det i forhold til, hvem der sidder hvor ved spisebordet eller i bilen.
Gode råd:
- Faste regler og faste pladser kan afhjælpe meget
Meget kan løses ved at indføre faste pladser og faste regler for, hvem der gør hvad først og hvornår. Nogle oplever det hjælpsomt, at det går på tur, men at det kan være svært at huske, hvis tur det er. Mange uenigheder kan afhjælpes ved f.eks. at skiftes på lige og ulige datoer eller skifte hver uge – husk at tage hensyn til børnenes alder. For små børn er det meget at forlange, at de skal være sidst i alle de små hverdagsting i en hel uge. - Brug ikke sammenligning som motivation
Vær opmærksom på, at du ikke bruger medtvillingen som motivationsfaktor og f.eks. opfordrer til ”hvem kan få sko og overtøj på først?”, ”hvem kommer først ud ad døren” mv. Det kan være fristende for at få sat skub i nogle hverdagssituationer, men når vi kommer til at sammenligne tvillingerne med hinanden, så får vi også lært dem at gøre det selv.
- Hjælp dem til at få øje på de situationer, hvor de er gode til at samarbejde
Det kan være en fordel at hjælpe børnene med at lægge mærke til alle de situationer, hvor de er gode til at samarbejde og fremhæve denne kompetence for dem. På den måde hjælper du dem med at få mere øje på hinanden som samarbejdspartnere end som konkurrenter.
Millimeterdemokrati – om at ville have ”det samme som”
De fleste tvillingeforældre kender til millimeterdemokratiets tyranni og ved, at tvillinger har en veludviklet, for ikke at sige overudviklet, sans for retfærdighed. De kan nogle gange være så fokuserede på, om deres tvilling får det samme som eller mere eller mindre end de selv, at det virker som om, de slet ikke lægger mærke til det, de selv har fået. Ofte prøver vi at løse millimeterdemokratiske konflikter ved selv at begynde at sammenligne og f.eks. argumentere for, at det er en retfærdig fordeling. Her hører man f.eks. sig selv sige: ”I har fået lige mange”, ”du fik flest i går” eller ”du bliver ikke snydt, du fik popcorn i stedet”.
Gode råd:
- Lær dem at udtrykke egne behov uden henvisning til hinanden
Det kan være hjælpsomt at flytte fokus til deres individuelle behov fremfor at gå med på deres sammenligninger og millimeterdemokrati. Så bliver svaret på ”han har fået flere end mig” i stedet ”vil du gerne have flere rosiner?” eller ”hvor mange rosiner, vil du gerne have”. Hvis det starter en lavine, hvor medtvillingen så byder over, så prøv med fantasi-ønske opfyldelse:
- Fantasi-ønske opfyldelse (anerkendelse)
Selvom børnene beder om at få ”det sammen som” hinanden, så er det reelt ikke dét, som opfylder det grundlæggende behov, som kan ligge bag millimeterdemokratiet. Grundlæggende handler det nemlig om et behov for at føle sig værdifulde = ikke blive overset. Hvis vores ønsker og behov bliver set og udtrykt – om ikke andet så bare i fantasien – så bliver det mere tåleligt, at vi ikke får dem opfyldt i virkeligheden. Svaret på ”han fik flere end mig og “nu er der ikke nok til mig” kan så blive, ”øv altså, du ville bare gerne have haft flere… hvor ville det være dejligt, hvis vi havde en rosinmaskine lige her i køkkenet, så kunne vi få alle de rosiner vi ville, lige når vi har lyst…” . Husk ikke at tilføje ”…men det har vi ikke”, for så er fantasien ødelagt.
- Hos tvillinger kan ”det samme som” være et individuelt behov
Nogle gange er tvillingers individuelle behov reelt det samme som deres medtvillings, også når det handler om, at de sammenligner sig, og derfor ville have ”det samme som”. Jævnaldrende børn kan have meget ens behov og især enæggede tvillinger. Dertil er mindre børn ofte optagede af at have det samme som hinanden, fordi de markerer et tilhørsforhold. Der skal derfor også være plads til ”at ville det samme som” uden, at vi forældre gør det til et problem, når vores tvillinger vælger ens. Vær opmærksom på at tillade både individuelle og ”samme som” valg og imødekomme begge de behov som legitime (læs mere om emnet i artiklen ”hver sin eller samme”).
Territoriale konflikter og drillerier
Territoriale konflikter lyder cirka sådan her ”Mor, Axel rør ved mig, han sætter sin fod oven på min” eller ”Far, Alma kigger på mig” eller ”Mor, Axel gider ikke gå ud af mit værelse” osv. osv. Territoriale konflikter er de konflikter, hvor det ene barn oplever, at medtvillingen er inde på hans/hendes personlige territorium, og det personlige territoriums størrelse kan variere meget. Derfor er det aldrig helt til at vide, hvornår grænserne går hvor. Ofte opfatter vi de territoriale konflikter som drillerier og prøver at løse dem ved at bede den, som har ”invaderet” sin søster/brors territorium, om at trække sig tilbage og holde op. Men det er ikke altid lige konstruktivt, og vi kommer i en del situationer til indirekte at tage parti og gøre os selv til dommere i konflikten. Enten i forhold til hvor meget den ene tvilling bør finde sig i, eller i forhold til hvor meget den anden tvilling bør trække sig. På denne måde lærer vi børnene, at de ved konflikter har brug for en overdommer til at ”afgøre tvisten”, og det lærer dem ikke særligt meget om selv at løse konflikterne.
Gode råd:
- Pas på med at tillægge dem motiver – vis tillid til den gode
I mange situationer kan territoriale konflikter virke som rent drilleri eller provokation, og når vi reagerer ud fra denne forståelse, komme vi til at tillægge børnene motiver, de måske ikke har. Jo mere uhensigtsmæssig og uforståelig en adfærd er, des vigtigere er det, at vi viser tillid til, at barnet har en god grund til at gøre det, som det gør. Adfærden kan være uhensigtsmæssig og forkert, men barnets intention behøver ikke også at have været det. Jo mindre børnene er, des mere må vi tilbyde nogle tillidsfulde forslag til, hvad det var, de ville; ”sad du lige og kedede dig?”, ”ville du gerne lege med din bror/søster?”, ”kunne du også godt tænke dig at se Ipad?” osv. Ved tillidsfuldt at undersøge, hvad det var barnet gerne ville med sin adfærd, lærer vi dem at udtrykke deres ønsker og behov mere direkte. Samtidig lærer vi indirekte det andet barn at vælge tillid som tilgang til adfærd, vi ikke forstår.
- Eksternaliser og fokuser på relationen og den gode kontakt fremadrettet
Det kan være hjælpsomt at eksternalisere problemet, dvs. gøre det til noget, der sker mellem børnene og ikke noget, den ene gør mod den anden. Herved gør vi problemet til problemet fremfor at gøre personen til problemet, og så kan begge to være med til at finde på løsninger, så de bliver gode venner igen: ”Nu sad I lige og hyggede jer, og så skete der sådan et dumt uheld med den fod, der kom til at røre dig, sådan en fræk fod”, ”hvad mon vi skal gøre for at komme tilbage til at sidde og hygge igen?”, ”hvad skal vi gøre for at komme i gang med den gode leg igen?”. Det gør ikke så meget om situationen opstod ved et uheld eller så ud til at være med fuldt overlæg. Det væsentligste er, at fokus er fremadrettet på, hvordan de kommer tilbage til at have en god kontakt med hinanden, og så er det mindre vigtigt, hvorfor situationen opstod, og hvem der var skyld i hvad.
- Giv dem en pause fra hinanden
Hvis situationen bliver ved og ved, og overstående ikke har virket, så kan det være hensigtsmæssigt at give dem en pause fra hinanden. Pas på med, at det kan virke konfliktoptrappende for børnene, hvis du gør det som en form for straf eller sanktion pga. ”dårlig opførsel”. For så synes de, at det er den andens skyld, at ”mor er sur”, og så bliver de endnu mere sure på hinanden. Lad dem hellere få oplevelsen af, at det er for at hjælpe dem, sig f.eks. ”lige nu er det ikke godt for jer to at være sammen”, ”I to trænger vist til en lille pause fra hinanden”. Afhængig af deres alder, så hjælp dem videre med distraktion eller vejledning i forhold til to individuelle aktiviteter – evt. i hver sit rum. Husk konflikten ikke er løst, før den gode kontakt er genskabt.
Dele-problemer – om at tage ting fra hinanden
Frem til omkring 3års alderen er de fleste børn ikke i stand til at forstå konceptet ”at dele” eller ”at låne”. De har heller ikke de sproglige kompetencer til at forhandle om at deles om noget. I den alder tænker barnet ”jeg vil ha´ det, så jeg tar´ det”. Børn i 3års alderen er kun lige i gang med at udvikle det, man kalder mentalisering, som gør dem i stand til at forstå, at deres egne mentale tilstande kan være anderledes end andres mentale tilstande. Derfor tænker de også, ”at når jeg vil have den, så vil du selvfølgelig også have, at jeg skal have den”, og så er der ikke meget forhandlingsrum. Med alderen bliver de mere og mere i stand til at deltage aktivt i problemløsningen og kan med øvelse gradvist lære at løse nogle af deres konflikter på egen hånd – især hvis vi ikke griber ind i deres dele-problemer ved at være dommer og bestemme.
Gode råd:
- Hjælp dem med at få øje på hinandens følelser – udvikle deres empati og indlevelse
Selvom små børns evne til at mentalisere kun er i sin spiren, så kan vi godt stimulere deres evne til at forstå andre mennesker indefra. Når der opstår deleproblemer, kan vi træde til og f.eks. sige ”hov, den havde din bror lige, og så ville du have den”. ”Se lige hvor ked han blev, da du tog den”. På den måde hjælper vi dem med at få øje på hinandens følelse. Nogle gange kan vi være så heldige, at de af sig selv er villige til at give det tilbage, som de tog, fordi de opdager, hvor ked af det den anden blev, men ofte må vi også benytte os af distraktion:
- Distraktion som trin 2 – når børnene er små
Især med mindre børn kan distraktion være trin 2, når vi har hjulpet dem med at få øje på hinandens følelser. Det er en god idé, ikke straks at distrahere, men starte med at hjælpe dem med at få øje på hinandens følelser. Herved viser vi dem, at en gensidig forståelse er fundamentet for, at konflikter kan løses. En god måde at distrahere på, er ikke at tilbyde alle mulige alternative ting, de kan bruge i stedet for det, som de ikke kan blive enige om – det virker sjældent. Prøv i stedet at tilbyde dem en helt tredje, ny og gerne fælles aktivitet, som til start involverer voksendeltagelse, for at deres fokus fastholdes på det nye.
- Drop din voksen retfærdighed – lær dem at se hinandens perspektiver
Vi forældre kommer alt for ofte til at blive optagede af retfærdighed og gå ind i konflikten for at finde ret og uret. Hvis vi bruger vores voksenmagt til at afgøre dele problemerne, så lærer vi børnene, at de skal bruge os som dommer til at afgøre deres uenigheder. Prøv i stedet at lære dem at få øje på hinandens forskellige oplevelser i de situationer, der opstår. Hjælp dem med at lytte til hinandens forskellige oplevelser – og husk at give plads til, at de kan have oplevet tingene meget forskelligt. Der er ingen objektiv sandhed, når det kommer til det, som sker mellem mennesker. Hvis vi, i stedet for at fokusere på at løse problemet, dropper vores voksenretfærdighed og fokuserer på at hjælpe dem med at forstå hinanden, så kan vi opleve at problemet nogle gange opløses af sig selv, og vi giver dem mulighed for med tiden selv at lære at løse deres konflikter.
- Fjern distraktioner – men giv ikke sanktioner
Hvis børnene er så optagede af at kæmpe om det legetøj, som det hele handler om, så kan det være svært for dem at lytte ordentligt til hinanden. Her kan det være hjælpsomt at fjerne legetøjet, fordi det virker som en distraktion i forhold til at fokusere på at håndtere konflikten som det, den er – nemlig en uenighed mellem to mennesker. Sig f.eks. ”Nu holder jeg lige den her” eller ”nu passer jeg lige på den her for jer, så I/vi bedre kan tale sammen”. Understreg gerne ”jeg tager den ikke, jeg passer bare på den for jer begge to”. Hvis vi griber til, at tage dét fra dem, som de er uenige om, så optrapper vi konflikten mellem dem. Straf og sanktioner forstærker konflikter, fordi børnene oven i den oprindelige konflikt nu også bebrejder hinanden den uønskede sanktion.
Ejendomsret og særeje – om at låne hinandens ting
Det er de konflikter, som handler om at tage ting fra hinanden, ikke ville låne hinanden ting eller insistere på at have noget unikt, den anden ikke også må have. Der er forskel på, hvordan vi griber det an, hvis konflikten handler om, hvem der har retten til noget, som ikke tilhører nogen, og hvordan vi griber det an, hvis konflikten handler om noget, som denne ene har særeje og dermed bestemmeret over.
Gode råd:
- Tving ikke dit barn til at låne ud
En vigtig forudsætning for at være villig til at låne sine ting ud, er at barnet kan stole på, at dets ejendomsret bliver respekteret – af både forældre og medtvilling. Det duer ikke at tvinge et barn til at låne ud – heller ikke hvis barnet slet ikke selv gider lege med det, som konflikten handler om. Ejendomsret er ejendomsret.
- Marker med fysiske kendetegn, hvem legetøjet tilhører
Det kan være hjælpsomt med fysiske kendetegn på legesager, som markerer, hvem det tilhører. Med mindre børn kan man farvekode med en tusch, så alt med f.eks. en blå prik tilhører den ene tvilling, og alt med en grøn prik tilhører den anden. Det er forbavsende så hurtigt børnene lærer at tjekke om det er ”min eller din”, og på den måde kan mange konflikter om ejendomsret undgås. For nogle er det kun nødvendigt med de ting, der er to ens af, men for andre hjælper det også børnene til ikke at blive uenige om, hvem det nu var, der i sin tid fik lige denne her legesag af tante Hanne, som de ikke har gidet lege med i månedsvis, og som de nu ikke kan blive enige om, hvem der har ejerskab over.
- Hjælp med at passe på ”de kæreste legesager”
Nogle gange kan børn komme til at håndtere deres ejerskab over ting ud fra en rigid regel om, at det er min = det er kun mig, der må lege med den og så afvises alle låneforespørgsel uanset hvad. Hvis vi lærer dem lidt mere fleksibilitet omkring deres ejendomsret, kan vi reducere antallet af konflikter. Vi kan udfordrer dem på, hvad de er bange for vil ske, hvis de låner ud. Måske de frygter, den vil gå i stykker, eller at de ikke vil få den tilbage igen, eller at de ikke kan lege med den selv, hvis de får lyst. Når vi ved, hvad der holder dem tilbage, kan vi hjælpe dem med forslag til at håndtere det som forhindrer dem i at låne ud. Vi kan f.eks. tilbyde at hjælpe med at passe på det, mens der leges med det eller lignende. Nogle børn har ting, som bare er deres kæreste eje, og som ikke ”tåler” at blive lånt ud. Det kan være en god idé, at begge børn ved, hvilke legesager, som er så kære, at de aldrig må leges med, og at der måske laves aftaler om, hvor man opbevarer de ting, så ingen kan komme og låne det uden at få lov.
Fællesnævneren for konstruktiv konflikthåndtering
Fællesnævneren for en konstruktiv tilgang til konflikthåndtering er, at vi bruger konflikterne som en læringsmulighed i forhold til at styrke vores børns sociale kompetencer.
Tvillingskabet er en social træningslejr, men hvad de lærer i deres relation til hinanden afhænger i vid udstrækning af, hvordan vi forældre hjælper dem med deres konflikter. Her får du en kort version af alle de gode råd til håndtering af typiske konflikter mellem tvillinger:
- Faste regler og faste pladser kan afhjælpe meget
- Brug ikke sammenligning som motivation
- Hjælp dem til at få øje på de situationer, hvor de er gode til at samarbejde
- Lær dem at udtrykke egne behov uden henvisning til hinanden
- Fantasi-ønske opfyldelse (anerkendelse)
- Hos tvillinger kan ”det samme som” være et individuelt behov
- Pas på med at tillægge dem motiver – vis tillid til den gode intention
- Eksternaliser og fokuser på relationen og den gode kontakt fremadrettet
- Giv dem en pause fra hinanden
- Hjælp dem med at få øje på hinandens følelser – udvikle deres empati og indlevelse
- Distraktion som trin 2 – når børnene er små
- Drop din voksen retfærdighed – lær dem at se hinandens perspektiver
- Fjern distraktioner – men giv ikke sanktioner
- Tving ikke dit barn til at låne ud
- Marker med fysiske kendetegn, hvem legetøjet tilhører
- Hjælp med at passe på ”de kæreste legesager”
[/restrict]